Maskiner med ansigter

Anbefalinger til teenage Iben #3

Podcasten Det med Liv

Podcasten Det med Liv

Indlægget indeholder reklamelinks

Det er efterhånden rigtig længe siden, at jeg har lavet en anbefaling til teenage Iben. De to foregående kan du finde her og her. Denne gang ville jeg helt sikker anbefale Iben at se, læse og lytte til disse.

Edge of Seventeen
Filmen fra 2016 handler om pigen Nadine, som har det svært efter sin fars død og sin indtræden i teenagelivet med venskaber, der sættes på prøve. Ligesom hendes udseende har stor indflydelse på hendes selvforståelse. En sjov – men seriøs – fortælling om teenagelivets rutsjebaneture. Hailee Steinfeld og Woody Harrelson brænder igennem og spiller fantastisk over for hinanden.

Usynlige Emma
Bogen, skrevet af Terri Libenson, er en grafisk roman om pigen Emma, som er en pige, der ikke bliver lagt mærke til i skolen. Hun er ikke populær. Hun bliver ikke mobbet. Nej, man skal lægges mærke til for at blive mobbet. Emma bliver ikke engang set. Det er en ærlig fortælling om, hvorfor nogle børn og unge er stille, og hvilke kampe de kæmper med i hverdagen.

Det med Liv
Det med Liv er en DR P3 podcast. Historien handler om pigen Liv, som efter en fest på gymnasiet bliver voldtaget. Historien er fortalt som radio drama med stemmer af Emma Sehested Høeg som veninden Mathilde og Neel Rønholt som gymnasielæren Gry. Samtidig er den fyldt med musik, som de unge rent faktisk lytter til, og det giver podcasten en høj grad af autenticitet.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maskiner med ansigter