Leonora Christina, Dronning Dagmar og disc-man

Bogforum for børn

Mimbo Jimbo fra sidste års Bogforum. Foto: Bogforum

Mimbo Jimbo fra sidste års Bogforum. Foto: Bogforum

Indlægget indeholder affiliate links

I weekenden afholdes det årlige BogForum i Bella Centeret. Jeg er vild med BogForum og plejer at tage min svigermor under armen. Sidste år blev vi især imponeret over Morten Papes fortællinger fra Urban Planen, og min svigermor fik da også lidt røde kinder, da hun fik signeret sin udgave af hans bog Planen. Jeg fik også købt kalendergave til Iben i form af Pixibog kalenderen og et par andre boggaver til fødselsdag og jul.

I år er børnelitteraturen i centrum for mit vedkommende. Det er derfor helt perfekt, at Bogforum i år har valgt at lave et nyt familieområde, som består af børnescenen, den lille scene, comics-scenen og akademiet. Her er der plads til, at børnene kan boltre sig i bøgernes univers. Børn kan endda besøge familieområdet og resten af Bogforum helt gratis om fredagen.

Jeg ville rigtig gerne have været afsted lørdag, hvor Sigurd Barrett kommer og læser højt fra sine danmarks historier. Vi var jo vilde med bogen, som I kan læse anmeldelse af her. Desværre skal vi til fødselsdag om lørdagen, og derfor går vi glip af dette. I stedet har jeg besluttet, at Iben holder en fridag om fredagen, også tager Iben, Emil og jeg svigermor med.

Skal I afsted på Bogforum, så kan I lave jeres eget program på Bogforums hjemmeside. Der er i hvert fald masser af aktiviteter for børn og børnefamilier. Her er lidt af mine anbefalinger:

Fredag starter dagen med oplæsning af Jesper Wung-Sung. Han er af de fleste nok mest kendt som forfatteren bag ungdomsromanen “En, to, tre, nu” som for nylig blev filmatiseret. Men nu er han aktuel med to nye billedbøger, som jeg ser meget frem til. Derudover kommer Silja Okking og fortæller om sine møder med de “nørdede piger” og børnene kan komme til Villads fra Valby workshop.

Lørdag kan du – udover at høre Sigurd Barrett – ønske Rasmus Klump tillykke med sin fødselsdag. Du kan høre Henrik Kofoed fortælle H. C. Andersen eventyr og møde Anders ‘Anden’ Matthessen, når han taler om sin nye bog Ternet Ninja.

Søndag er store Ramasjang dag, hvor du kan møde Kalle, Hr. Skæg, Onkel Reje og Rosa fra Roladegade. Jeg holder mest af bøger, som skaber et andet univers end det, som børnene kender  fra tv, så det er ikke med stor begejstring, at jeg ser på søndagens program. Men jeg er sikker på, at det er fine arrangementer for børnene, hvis man gerne vil afsted søndag.

Hvad glæder I jer til at opleve på Bogforum?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leonora Christina, Dronning Dagmar og disc-man