Bogforum i Bella Center

Bogkøb på Bogforum

Jesper Wung-Sungs billedbøger

Jesper Wung-Sungs billedbøger

Indlægget indeholder Affiliate Links og reklame

Jeg havde lovet, at jeg ville skrive lidt om, hvad vi fik med hjem fra Bogforum. Det er vidst ingen hemmelighed, at både Iben og jeg blev ret begejstret for Jesper Wung-Sungs børnebøger, som vi hørte ham læse op fra. Jesper læste primært op fra bogen Frøen og Fluen, som er en fin fortælling om den selvfede frø på jagt efter fluer. Det var dog ikke den, som vi endte med at putte i indkøbsnettet – men derimod billedbogen Den hvide kanin og den sorte hat.

Jeg holder rigtig meget af at læse højt for Iben. Der er dog bøger, hvor man er nødt til at fjerne eller tilføje ord, når man læser højt for at skabe en god rytme. Det behøver man ikke i Jesper Wung-Sungs billedbøger. Rytmen er behagelig og god – og jeg nyder derfor at læse bøgerne højt ord for ord. Den hvide kanin og den sorte hat handler om den hvide kanin, som søger efter et nyt hjem, da den sorte hat – den tidligere boede i –  ikke længere kan bruges. På rejsen bliver den hvide kanin i tvivl om, hvorvidt den er en rigtig kanin, men ender med at acceptere sig selv, præcis som den er.

Oliver Zahles Ymerdrengen

Oliver Zahles Ymerdrengen

Den anden bog, som vi fik med hjem, var Oliver Zahles Ymerdrengen. Det er en bog, som vi har haft på ønskelisten siden sidste års Bogforum, og den var al ventetiden værd. Historien handler om Ymerdrengen og sit store forbrug af ymer. Det er en fin kærlighedshistorie og i omvendt Grease stil er pigen med den smukke stemme netop interesseret i Ymerdrengen, fordi han er anderledes end alle de andre fyre. Det kræver derfor hverken, at han begynder at ryge eller hopper i meget stramme læderbukser. Den morale er jeg VILD med.

Jeg kan varmt anbefale begge bøger, og du kan blandt andet få dem til en god pris på www.saxo.com på Black Friday. Ved at bruge rabatkoden BF771 får du 10% rabat ved køb over 499 kr.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogforum i Bella Center