Når man er halv fe og halv vampyr

Britisk havenisse løser mysterier i Londons gader

Gnomes og Julie møder Scherlock Gnomes for første gang

Gnomes og Julie møder Scherlock Gnomes for første gang. Foto: SF studio

I Kristi himmelfartsferien tog Iben og jeg os en tøsedag, der startede med numsen i røde sæder og en masse slik. Ja, vi hopper stadig i bland-selv fælden, selvom vi ser film allerede klokken 10. Vi glædede os begge helt enormt til at se efterfølgeren til Gnomeo og Julie, som klart er vores go-to tegnefilm herhjemme, når vi ikke ved, hvad vi ellers skal sætte på. Mesterdetektiven Scherlock Gnomes var da også en af de film, som jeg allerede i januar skrev om, at vi glædede os rigtig meget til.

I Scherlock Gnomes flytter Gnomeo og Julie fra forstaden ind til London. Her møder de Scherlock Gnomes og hans tro følger Watson, da Gnomeo og Julies havenissevenner pludselig forsvinder. Sammen må de alle fire drage ud for at løse det mystiske mysterie, der både kræver løsning af gåder, fysiske kampe og samarbejde.

På engelsk hedder filmen Gnomeo og Julie: Scherlock Gnomes, hvilket giver så meget mere mening end den danske oversættelse Mesterdetektiven Scherlock Gnomes. Jeg blev nemlig vildt forvirret over, at Gnomeo og Julie har hovedrollerne i en film, hvor en anden figur bærer titelnavnet. Scherlock Gnomes og Watson er betydningsfulde biroller. Iben var dog ellevild over, at især Julie stadig spiller en så central rolle i filmen og for hende var det et glædeligt gensyn. For min skyld kunne instruktør John Stevenson sagtens satse på en helt ny fortælling. Filmen lægger også op til det med sin intro, hvor tre små havenisser skændes om, hvilken stor fortælling de denne gang skal underholde publikum med.

Filmen er medrivende og har et rigtig godt tempo. Jeg kender ikke specielt meget til Scherlock Holmes universet, men efter at have set denne film har jeg lyst til at se tv-serien Scherlock med Benedict Cumberbatch og den altid geniale Martin Freeman. Der hvor billederne ikke helt levere den forventede kvalitet, som man efterhånden er vant til med især Pixars film, så henter den for alvor point hjem på lyd og musik.

Elton John er executive producer på filmen, og derfor er den smækket med Elton John musik. Eltons musik har spillet fra vores Sonos højtaler lige siden. De danske stemmer gør det desuden rigtig godt. Det er længe siden, at jeg har hørt Lasse Rimmer, men han gør det godt som Scherlock Gnomes. Jeg var især meget begejstret for Iben Dorner i rollen som dukken Irene.  Dette er på trods af, at Iben Dorner ellers ikke er kendt for de store dubbingroller. De fleste børn kender nok Iben Dorner for sin rolle som mor til Villads i spillefilmen om Villads fra Valby.

Vil du læne dig tilbage og fodre dit anglofile hjerte med britisk popkultur og en god historie, så lok børnene med ind og se Scherlock Gnomes. De bliver med garanti også underholdt.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man er halv fe og halv vampyr