Teatersæsonen 2017-2018

Dine børneklassikere – Giv historierne videre

Plakat fra Giv historierne videre kampagnen og Snøvsen

Plakat fra Giv historierne videre kampagnen og Snøvsen

Indlægget indeholder Affiliate Links

I 1967 udkom fem børnebøger, som siden hen er blevet klassikere. For netop 50 år siden udkom Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Benny Andersens Snøvsen, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Cecil Bødkers Silas og Halfdan Rasmussens Halfdans ABC. Jeg er selv vokset op med disse fortællinger, og vi er allerede i fuld gang med at præsentere Iben for dem. Især Cykelmyggen Egon er Iben vild med.

Gyldendal markerer litteraturjubilæet i hele 2017 med en række initiativer, der fejrer de sidste 50 års fantastiske børnelitteratur med overskriften ‘Giv historierne videre’. Et af initiativerne er en række historieformiddage. Og det skal vi opleve på lørdag. Både Iben og jeg glæder os til at besøge Gyldendals gamle trykkeri i Klareboderne i København, som til lejligheden er omdannet til en oplæsningshule for de 3-6 årige. Historierne læses højt af skuespiller Jeanette Lindbæk Birk. Guitarist Anders Birk spiller op til fællessang. Dørene åbner klokken 10.15. Arrangementet er gratis. Du kan desuden holde øje med Gyldendal Family Facebookside, hvis du vil vide mere om de forskellige initiativer.

Vil du gerne være med til at give historierne videre til dit barn, så har Gyldendal desuden genudgivet fire af jubilæumsbøgerne i en særlig jubilæumsudgave. Overskuddet af salget af disse jubilæumsbøger går til organisationen Læs for Livet, som jeg har fortalt mere om her.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Teatersæsonen 2017-2018