Bøger under juletræet

Disney i Cinemateket

Dumbo kigger ind af vinduerne til Cinemateket //inspireret af @disney og @pixar

Dumbo kigger ind af vinduerne til Cinemateket //inspireret af @disney og @pixar. Original foto: DFI

Henover julen inviterer Cinemateket indenfor til Disney kavalkade. Børnene kan stifte bekendtskab med eller gendse figurer som Bambi, Simba, Lady og Vagabonden og dyrene fra ‘Junglebogen’ på det store lærred.

Jeg tror, at Iben og jeg skal ind og se en af filmene mellem jul og nytår – hvis Lillebror ellers tillader det. Jeg overvejer stærkt at introducerer hende for elefanten Dumbo.  I ‘Dumbo’ ser vi historien om elefantungen, der bliver mobbet og latterliggjort på grund af sine store ører. Med hjælp fra sin bedste ven, musen Tim, opdager Dumbo dog, at hans gigantiske ører kan bruges til andet end at nedkøle kroppen med (Ja, trods de store ører, hører en elefant rigtig dårligt.). ‘Dumbo’ er en af de film, hvor man kan læne sig tilbage og nyde de flotte billeder og den lækre musik. Dumbo taler overhovedet ikke, og det sætter store krav til animationen, som på fantastisk vis giver os adgang til tavse Dumbos tanker og følelser. I ‘Dumbo’ kan man derudover nyde to af mine favorit stemmer – nemlig Jesper Klein og Poul Bundgaard.

Du finder hele programmet for Disney-kavalkaden på Cinematekets hjemmeside. Husk at hvis du reserverer billetter, så skal de være hentet senest tre timer inden forestillingen.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bøger under juletræet