Disney i Cinemateket

Filmstriben – masser af børneindhold

Bibliotekernes filmplatform Filmstriben

Bibliotekernes filmplatform Filmstriben

Kender du Filmstriben? Det er bibliotekernes platform – hvor du kan leje op til 8 film og serier om måneden kvit og frit på dit bibliotekskort. Filmstriben har eksisteret længe, men platformen har desværre haft et dårligt design, sådan at det har været svært at få overblik over deres film. Men det har de nu gjort noget ved. På Filmstribens hjemmeside kan du prøve den nye betaversion, som snart bliver lanceret. Men allerede nu kan du hente den nye app Filmstriben Next.

Hvis du stadig synes, at det kan være svært at navigere rundt i børneindholdet, vil jeg her anbefale tre film til børn i flere aldre.

  1. Den franske animationsfilm Ernest og Célestine på forlæg af Gabrielle Vincent, hvor musen Célestine og bjørnen Ernest skaber et venskab trods omverdenens undren og fordomme.
  2. Anders Morgenthalers skæve univers med hånddukkerne Carsten og Gitte, der blandt andet undrer sig over, hvilket ben, der er det rigtige, hvis man vil undgå at få det forkerte ben ud af sengen.
  3. Send mere Slik af manuskriptforfatter og instruktør Cæcilia Holbek Trier. De fleste kender hende nok fra filmen Nonnebørn med Amalie Dollerup i hovedrollen, men Send mere slik er også en god børnefilm, som viser forholdet mellem børn og ældre mennesker og deres fælles lyst til at lege sig gennem disse dele af livet.

Jeg har brugt denne uge på at klikke lidt rundt i den nye app, som virker meget mere overskuelig. Desværre er muligheden for at caste via chromecast stadig ikke integreret, så chromecast og air tv virker kun ved skærmdublering, hvilket desværre tit hakker eller lignende. Jeg håber, at det på sigt bliver fuldt integreret, sådan at filmene nemt kan streames til fjernsynet hjemme i stuen. Det er trods alt hyggeligere at se film på tv sammen med sine børn end at sidde med hovedet ned i en ipad.

Nu når vi går juledagene i møde, så login med dit bibliotekslogin på Filmstriben og find gode film, som du kan se med børnene. Det skal vi i hvert fald herhjemme.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disney i Cinemateket