Hvad skal vi lave i vinterferien? Manga på Statens Museum for Kunst

Hvilke babybøger skal man have?

Min reol med bøger om baby, børn og forældreskab

Min reol med bøger om baby, børn og forældreskab

Indlægget indeholder Affiliate links

Da jeg blev mor første gang, købte jeg en række bøger om barnets udvikling. Jeg har allerede anbefalet tre af bøgerne på min instagramprofil. Der er dog en serie af bøger, som jeg vil anbefale her på bloggen.

Jeg er uddannet i Pædagogik, hvor børnepsykologi, -sociologi og historie er en obligatorisk del af uddannelsen. Jeg kan virkelig anbefale nybagte forældre, at dyrke denne form for litteratur, hvis man ønsker at få indblik i, hvilke store teorier inden for pædagogikken, der findes. Denne form for litteratur kan netop sætte fokus på, hvordan vi betragter barnet i vores samfund, og hvilken betydning det har for vores tilgang til opdragelse og institutionalisering. Der er rigtig meget interessant litteratur derude, og hvis du gerne vil i gang med denne type af litteratur, kan jeg anbefale at starte med Jean-Jacques Rousseaus Emile eller om opdragelseFor barnets skyld : byen, skolen og barndommen 1880-1914 af Ning de Coninck-Smith og Philippe Ariès’ Barndommens historie.

Det er de færreste forældre, som vælger den form for litteratur. De fleste nybagte forældre griber ud efter bøger med beskrivelser af barnets fysiologiske udvikling, og det er klart disse, som der bliver solgt flest af. Jeg anerkender, at ovenstående kan blive lidt for langhåret. Derfor er det fedt, at der findes bøger, som formår at beskrive både en fysiologisk udvikling hos barnet og relationen mellem barn og forældre. Det findes blandt andet i Helen Lyng Hansens bogserie. Helen Lyng Hansen er uddannet sygeplejerske og sundhedsplejerske og har i en række år arbejdet med børn i sundhedsvæsnet. Derudover er hun kvinden bag www.netsundhedsplejerske.dk, hvor hun hjælper småbørnsforældre. Som nybagte forældre finder man ofte sig selv i færd med at google et eller andet ala ‘3 mdr. baby sover ikke om dagen’ eller ‘baby gylper meget’. Her støder man tit på Helens hjemmeside i resultatlisten.

Især to bøger har vi brugt rigtig meget. Det er Helens bog om barnets udvikling og Helens bog om børn og søvn. I oktober 2016 udkom den seneste bog i rækken: bogen ‘Til far‘. I første omgang tænkte jeg, at der da næppe er behov for særskilt litteratur til faren, men jeg blev klogere. Apropos den historiske udvikling har far-rollen ændret sig markant inden for de seneste 10 år, men faren er sjældent beskrevet i den ældre litteratur. I Helens bog beskrives de udfordringer, som faren kan opleve, når barnet i den første tid primært er biologisk afhængig af moderen. Hun beskriver de udfordringer, der kan være i parforholdet, når man er blevet forældre, og hvordan man skaber rum for hinanden til at udvikle sig i rollen som mor og far. Det er en rigtig fin bog, som ligesom hendes andre bøger i serien beror på hendes mange års erfaring i arbejdet med børn og forældre, uden at den taler ned til læseren.

Jeg har fået Helens bog om ‘Til far’ som anmeldereksemplar fra Gads. 

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal vi lave i vinterferien? Manga på Statens Museum for Kunst