Hvad skal jeg læse som nybagt mor?

Iben Isbjørn og Emil Elefant

To af de fine små højtlæsningsbøger om Gurli Gris

To af de fine små højtlæsningsbøger om Gurli Gris

Indlægget indeholder reklamelinks

Gurli Gris er efterhånden kendt af de fleste danske børn. En af mine veninder viste mig sågar, at de var på besøg i City 2 en weekend i maj. De er nu også fine de små tegnefilm om Gurli, Gustav, Far og Mor Gris. Iben har set rigtig mange af dem, da hun var lidt yngre, og nu er det så Emils tur til at dyrke det naive univers.

Det var derfor også Emil selv, som med sit begrænsede ordforråd fik sagt en lyd, der minder om Gris sidste gang, at vi var på biblioteket. Der stod to flotte bøger på nyhedshylden med Gurli på forsiden. Dem måtte vi bestemt have med hjem. De er blevet skamlæst lige siden.

Bøgerne er en genfortælling af de kendte tegnefilm og Emils yndlings er klart den, hvor Gurli og alle de andre børn i skolen besøger Pedro Pony på hospitalet. Han har brækket sit ben og bliver vartet op på bedste vis på den fine børneafdeling. Gurli har aldrig været på et hospital før, og hun bliver meget imponeret over, at der serveres mad og kage på sengen.

Bøgerne bidrager ikke med noget nyt i forhold til tv-serien, men de kan med sikkerhed være med at til at fange nye læsere, som gerne vil starte i et kendt univers. Der er udkommet fire af de mindre højtlæsningsbøger og en stor flot bog med glitrende guldforside om Gurlis gummistøvler. Desuden kommer der en Gurli Gris’ larmende lydbog til september, som vil være perfekt til Emils 2 års fødselsdagsgave.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad skal jeg læse som nybagt mor?