2018 - Det glæder vi os til

Illustrationer: Børneillustrationer i indretningen – Ibens nye soveværelse

dav

Ibens yndlings digt af Christine Lund Jacobsen over sengen

Ja, det lyder måske ret fornemt, at Iben ligefrem har et soveværelse. Men vi er faktisk flyttet til et mindre hus end vi havde før, fordi der kom et godt hus til salg i vores drømme-område på Amager. Desuden er det kun hendes eget soveværelse, indtil Emil er stor nok til at komme ud af tremmesengen og over i underkøjen. Derfor er Ibens soveværelse indtil videre indrettet med hendes seng og en lille læsekrog med vores tallerkenrække-reol, som farfar har bygget.

Over Ibens seng hænger Ibens yndlings digt af Christine Lund Jacobsen fra bogen Hvis jeg flytter i en flaske, som er illustreret af Jørgen Eivind Hansen. Da vi skulle flytte, spurgte jeg Christine, om vi ikke måtte købe en plakat med digtet og Jørgen Eivinds flotte illustration. Det måtte vi heldigvis. Christine har endda været så sød at skrive en lille hilsen til Iben på plakaten. Jeg oplever, at rigtig mange forfattere og illustratorer rigtig gerne vil sælge deres materiale som plakater mm. Så har du fundet en illustration eller tekst, som du ikke kan slippe, så prøv at skriv til forfatteren eller illustratoren. Det gjorde jeg blandt andet også med Siri Melchior, som jeg skrev om her.

Gyldendals jubilæums plakat i læsekrogen

Gyldendals jubilæums plakat i læsekrogen

Over lænestolen i læsekrogen hænger Gyldendals jubilæums plakat, som man kunne få fingre i, når man købte en af jubilæums bøgerne i 2017. Den er fyldt med alle vores yndlings figurer såsom Cykelmyggen Egon, Hunden Ib, Betty og Gummi Tarzan. Den hænger netop i læsekrogen, fordi jeg synes, at plakaten inspirere til at dykke ned i alle de fantastiske historier for børn. Jeg er ret sikker på, at det er en plakat, som vi vil have hængende rigtig længe.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2018 - Det glæder vi os til