Teatersæsonen 18/19

Teatersæsonen 18/19 – Det Kongelige Teater

Ballet med Bamse, Kylling og Ælling Foto: Henrik Stenberg

Ballet med Bamse, Kylling og Ælling Foto: Henrik Stenberg

Det går virkelig løs med offentliggørelser af den kommende sæsons teater. Jeg anbefalede i sidste uge teaterforestillinger fra teaterkataloget både til de helt yngste og de lidt ældre. Det kongelige teater er ligeledes kommet med deres sæsonprogram for 18/19, og her er der også forestillinger til børn.

Halfdans Hokus pokus
Halfdan Rasmussens digte er stadig nogle af de mest læste hjemme i de danske børnefamilier. Scenografen Julian Toldam Juhlin, der stod bag det fantasifulde univers i sidste sæsons Peter Pan på Folketeateret, er også skaberen af universet til teksterne fra Halfdan Rasmussens elskede børnebøger. Det kongelige teater lover et galopperende fantasiunivers i frie tøjler, hvor månen er en slikkepind og der vokser harmonikaer ind i himlen. Jeg glæder mig til at have Iben med på store scene i skuespilhuset. Den spiller i perioden 9. februar til 16. marts 2019.

Kom Bamse, nu balletter vi
På gamle scene ved Kongens Nytorv kan børn få deres første oplevelse med balletten, når eleverne på Det Kongelige Teaters Balletskole fortæller bamse historien om, den gang han gik til ballet med sin gode venner Kylling og Ælling. Vi forsøgte os for snart 2 år siden at se ballet af Shane Bronx, men desværre var historien lidt for uhyggelig til Iben dengang. Iben synes, at hun er blevet lidt for stor til Bamses billedbog, men jeg vil nu alligevel se, om jeg ikke kan lokke hende med ind og se den. Den spiller i perioden 11. – 15. oktober 2018.

Askepot
Askepot som ballet er med garanti noget for eventyrelskere. Den er klart for de større børn og kan ses af hele familien. Med en længde på knap 3 timer inkl. pause kræver det, at børnene er godt garvede, når det kommer til at se teater og ballet. Askepot bygger på det traditionelle folkeeventyr af Brødrene Grimm. Denne nye version skabes af solodanser Gregory Dean, der i efteråret var koreograf på De glemte børn, og der er lagt op til det helt store eventyr for både børn og voksne.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Teatersæsonen 18/19