Weekendfilm 1 - Overraskende trolde

Teatersæsonen 2017-2018 2

Vitello på Ishøj Teater Café Foto: Ishøj Teater Café

Vitello på Ishøj Teater Café Foto: Ishøj Teater Café

Jeg skrev her, hvordan vi allerede har krydset et par forestillinger af, som vi håber, at vi kan se i sæsonen 2017/18. Men der er lige tre mere, som jeg ikke fik nævnt i det første indlæg. Den første har vi faktisk allerede aftalt, at vi skal ind og se med svigermor. Ibens farmor og farfar plejede at give billetter til Cirkus Summarum, men efter vores skuffelse sidste år har vi valgt en anden oplevelse i stedet. Det betyder, at vi kan tage farmor med under armen, når vi skal besøge Det lille teater.

Det lille teater sætter nemlig Jakob Martin Strids fortælling om ‘Min mormors gebis‘ op i perioden 14. september til 19. november 2017. ‘Min mormors gebis’ sættes op som en musikforestilling for børn i alderen 4-10 år. Jakob Martins Strids rim og remser transformeres til musikdramatik med klaprende gebisser, knasende makroner og sørgmodige godnat-katte-sange. Billetsalget er startet.

En anden forestilling, der er baseret på en kendt børnebog, er Kim Fupz Aakesons ‘Vitello’. Bøgerne er nogle af landets mest populære børnebøger. De fleste børn omkring 5-6 års alderen kender den aldrig kedelige Vitello, de irriterende tvillinger Max og Hasse og møgungen William. Der findes 14 bøger om Vitello. Otte af disse er med i teaterforestillingen. Vitello sættes op af Louise Schouw Teater og spiller på Ishøj café teater og Musikhuset Aarhus.

Som jeg også skrev i det tidligere indlæg her, så leder vi efter en ny juletradition efter at have set Rosas julebal nogle år i træk. Og måske kan ‘Når du ser et stjerneskud‘ på Anemone teatret blive vores nye tradition. Når du ser et stjerneskud er Jan Mogensens poetiske juleeventyr om den gnavne husejer Madsen, den unge gravide Sofie og den ensomme forfatter Jensen. I kender muligvis Jan Mogensen fra Pixibøgerne. Vi er i hvert fald rigtig glade for hans fortælling i pixibogsjulekalenderen, som vi har herhjemme. Forestilingen er for børn i aldergruppen 4-12 år, så hele familien kan tage afsted sammen. Den spiller fra den 17. november til den 22. december. Billetsalget er startet.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendfilm 1 - Overraskende trolde