Anbefalinger til teenage Iben 2

Teatersæsonen 2017-2018

HUSK credits

Aalborg Teater: Karlsson på taget, Det Kongelige Teater: Peddersen og Findus, Teater hund og co.: Den store jagt på lykken, Malle Madsen, Dansekapellet: The Nisse Twins

I sidste uge har flere teatre præsenterede deres forestillinger for 17/18 sæsonen. Der er masser at vælge i mellem som børnefamilier. Jeg glæder mig allerede til at fylde kalenderen ud med gode teateroplevelser. Det ser endda ud til, at vi måske skal en tur til Aalborg i denne sæson. Det gode ved børneforestillinger er desuden, at de for det meste er lidt billigere end forestillingerne til de voksne.

Den store jagt på lykken på Teater Hund og co. spiller i perioden 3. oktober til 4. november 2017. I stykket undersøges det, hvor lykken mon gemmer sig. I ting? I tid? I andre? I os selv? Det er ikke til at vide – heller ikke for Mor og Far. Et aktuelt emne for både børn og voksne. Anbefalet til børn fra 5 år og deres voksne. Billetsalget er startet.

Iben var på Det Kongelige teater med sin kusine i foråret 2016 og se Peddersen og Findus. Forestillingen var en stor succes, så nu har Eventministeriet, der står bag forestillingen valgt at genopsætte den i perioden 12. februar til 28. marts 2018. I stykket får børnene lov at besøge Peddersens hus og katten Findus. I starten syntes Iben, at det var lidt uhyggeligt, men hun blev draget ind af Peddersens spændende fortælling. Anbefalet til børn mellem 4 til 7 år og deres voksne. Billetter til forestillingen kan købes fra den 16. august 2017.

Astrid Lindgrens elskede klassiker om Karlsson på taget sættes op på Aalborg Teater i perioden 27. januar til 10. marts 2018. Iben kender historien fra DR Ramasjang. De har sendt en tegnet version af den fine fortælling om Lillebror, der bor sammen med sin mor, far, storebror og storesøster, som en dag får besøg af sin nye bedste legekammerat Karlsson. Karlsson lyver, praler og ødelægger ting. Lillebror får skylden for det hele, og ingen i familien tror på ham, når han fortæller, at det altså er Karlsson, som har gjort det.

Der er også en juleforestilling, som vises i december. Vi har efterhånden et par juletraditioner, og vi har de seneste år været inviteret ind og se Rosas julebal på Nørrebro Teater. Jeg tror dog, at vi skal se en ny forestilling i år.

Uppercut Danseteater genopsætter The nisse twins. Børn og deres forældre kan komme i julestemning med Uppercut-klassikeren Twins – nu med nisser. Kan de to små nisser mon opføre sig ordentligt eller ender det med kul i julesokken? Kan julemanden holde styr på de små spasmagere? Og hvem skal egentligt have den store julegave? Forestillingen kan ses på Dansekapellet, hvor der efter forestillingen er mulighed for selv at danse sammen med deres dygtige danse nissepiger. Men ellers kan forestillingen også ses på fx Baltoppen Live i Ballerup. Forestillingen anbefales til børn mellem 4 til 7 år og deres voksne.

 

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefalinger til teenage Iben 2