Fagre nye verden - letlæsning

Venindehygge og ponyer

My Little Pony filmen. Foto: Nordisk Film

My Little Pony filmen. Foto: Nordisk Film

‘Venskab er magi’ er essensen af hele My Little Pony universet. Derfor inviterede Iben sin gode veninde med i biografen fredag i efterårsferien. De to femårige piger elsker de søde og farverige ponyer. Iben ser blandt andet serien på HBO Nordics nye børneunivers Toonix kids. Ligesom vi begge er ellevilde med vores ‘how-to-draw’ med My Little Pony, som vi har købt i Faraos Cigarer. Ja, vi er ægte My Little Pony fans herhjemme.

I animationsfilmen ‘My Little Pony Filmen’ møder vi Twilight Sparkle, Applejack, Rainbow Dash, Pinkie Pie, Fluttershy og Rarity. Twilight Sparkle er blevet venskabsprinsesse for Equstria, der er i færd med at gøre klar til endnu en fest i landet. På vej i bilen skulle jeg gætte, hvilken pony der var pigerne yndlings. Ibens yndlings er den generte og venlige Fluttershy, som holder sig i baggrunden af de andre ponyer, men hjælper til hvor hun kan. Ibens venindes yndlings er den mere dominerende og højtråbende Pinkie Pie. På vej hjem tænkte jeg meget over, om det også er sådan, de ser sig selv. Det er noget af det fede ved universet, nemlig at der er en pony eller flere ponyer, som børnene kan identificere sig med.

My Little Pony filmen indeholder historien om den onde Stormkonge og hans håndlangere, der truer med at stjæle al magien i Equstria. Sammen tager ponyerne ud på et fantastisk eventyr for at redde landet. Det er en magisk rejse, der byder på udfordringer, men gennem venskab og magi klarer ponyerne det selvfølgelig til sidst. Filmen er anbefalet fra 7 år, da der er et par uhyggelige scener. Iben klarede det fint med lidt hjælp til at holde sig for øjnene hist og her.

Når jeg anmelder film, forsøger jeg altid at tage stilling til stemmer, musikken og selvfølgelig tegningerne. Men her er de ikke så vigtige. Nej, stemmerne er ikke noget særligt, og jeg synes faktisk, at der er blevet gået for vidt med at invitere alle mulige kendisser til at lægge stemmer. Musikken er dejlig, men der er lidt for lidt af den. Tegningerne er til tider lidt rodet, men ellers flotte og farverige. Men filmen er fantastisk. Vi var revet med fra start til slut, og er man bare halvt så meget pony-fan, som vi er herhjemme, så kan man godt tage afsted til en lækker filmoplevelse. Den egner sig perfekt til en tur med alle venner og veninder – venskab er magi.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fagre nye verden - letlæsning