Designerdrømme og højt selvværd

Vitello og Kamma

Vitello og hans mor spiser spaghettig med riveost. Foto: Angel

Vitello og hans mor spiser spaghetti med riveost. Foto: Angel

Da jeg var barn, begyndte de første tegnefilm med computerteknologi for alvor at dukke op. De fleste husker nok 90’ernes Løvernes Konge, hvor Simba sidder fanget i det lille træ, mens Gnuerne løber side om side. Jeg har derfor primært været vant til at se tegnefilm, hvor både figurer og baggrund bevæger sig på samme tid. Da Iben og jeg var inde at se Tornerose på Rosenborg Slot i efteråret, blev jeg dog mindet om, at jeg også har set en masse tegnefilm med ’stille’ baggrund. Og det blev jeg så endnu engang mindet om, da Iben og jeg var inde at se den nye film om Vitello.

Til de få af jer som ikke kender Kim Fupz Aakesons og Niels Bo Bojesens Vitello (hvis I overhovedet findes), så er Vitello en dreng, der bor med sin mor i et rækkehus ved Ringvejen. Vitello kender ikke sin far, og hans mor er ikke til meget hjælp. Hun siger nemlig bare, at Vitellos far er en sjuft, og så er der ikke mere snak om ham. Derfor er det godt, at Vitello har sine venner Max, Hasse, Møgungen William og Kamma.

Historien er baseret på de populære børnebøger, og er derfor en samling af de forskellige historier om Vitello. Det virker til tider lidt fragtmenteret, men til gengæld fungerer det godt til de mindste børn, der oftest naturligt falder lidt ind og ud af film, og dermed ikke kan koncentrere sig om en lang sammenhængen historie. Derfor har Dorte Bengtson skabt en film, som vil egne sig rigtig godt til TV.

Også er der koncept designet – hele den måde som filmen er tegnet på. Niels Bo Bojesen har skabt et koncept, som minder mere om en bevægelig bog end nutidens animationsfilm. Baggrunden står stille, og der er oftest kun en enkel person, der bevæger sig af gangen. Farverne er afdæmpet, og præcis som man kender dem fra Vitellobøgerne.

Jeg må indrømme, at jeg til tider faldt lidt ud af filmen. Det er klart en børnefilm, som har sværere ved at fange hele familiens opmærksomhed. Det, der dog virkelig begejstrede mig som voksen, var Sidse Babett Knudsens fabelagtige stemme. Hun rammer den helt rigtige balance mellem alvor og humor, og jeg fik flere gange tilbageblik til hendes rolle i Fupz Aakesons ‘Den eneste ene’. Samme niveau leveres både af den unge Samuel Søby Bang og de rutinerede Nicolaj Kopernikus, Morten Grunwald og Birthe Neumann.

Hvis I har børn omkring 3-4 års alderen, som skal i biografen for første gang, er filmen om Vitello den perfekte debut. Og husk endelig at blive siddende under rulleteksterne, sådan at I får den fantastiske titelsang af Peter Sommer, Jøden og DJ Static med. Det er en oplevelse i sig selv.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Designerdrømme og højt selvværd