Hvor finder I inspiration til kulturoplevelser?

Weekendfilm 1 – Overraskende trolde

Prinsesse Polly og Trolden Kvist sammen med deres venner. Foto: XXX

Prinsesse Poppy og Trolden Kvist sammen med deres venner. Foto: Twentieth Century Fox

Reklame/Streamhub

Jeg har tidligere startet en række serieindlæg her på bloggen fx disse om illustratorer. Jeg synes selv, det er interessant, når bloggere går i dybden eller bredden med et emneområde, så jeg håber, at jeg kan få produceret nogle flere serieindlæg. Indlæggene om illustratorer var desuden nogle af de allermest læste her på bloggen. Denne gang vil jeg minimum en gang om måneden foreslå en film, som I kan se sammen i weekenden. Så lad os springe ud i serien: “Weekendfilm” med en animationsfilm om søde danske trolde.

Hvis man har fulgt med her på bloggen, bliver man næppe chokeret, når jeg fortæller, at jeg har været ret skuffet over DreamWorks Animations børne- og familiespil. Jeg har aldrig rigtig forstået hypen omkring Shrek, og ellers forbinder jeg DreamWorks med flyvende frikadeller og lignende. Men nu skal jeg lige love for, at DreamWorks har taget fusen på mig. Jeg er blevet vildt med Trolls.

De optimistiske trolde lever et farverigt liv. De skal dog passe på de pessimistiske borkere, som kun kan opnå glæde i livet ved det trolde-spisende-ritual. Et ritual går dog galt og troldene må flygte. De farverige og meget festglade trolde har dog svært ved at holde lav profil, så borkerne finder deres gemmested.

Hovedpersonerne den krammeelskende prinsesse Poppy og den livstrætte Kvist drager ud for at redde deres troldevenner og finde ægte lykke.

Filmen tager publikum med til en magisk verden, og både voksne og børn bliver draget ind i det farverige univers, som tydeligt viser kontrasterne mellem glæde og sorg. Det gør musikken desuden også.

Mange af sangene er oversat til dansk. Det fungerer rigtig godt, og jeg synes generelt, at de danske stemmer har høj kvalitet. Det er selvom, jeg er stor fan af både Anna Kendrick og Justin Timberlake, som lægger stemme til Poppy og Kvist på amerikansk. Det eneste ærgelige er, at vi gerne ville høre sangene på repeat. Men vi kan ikke finde det danske soundtrack nogen steder.

Du kan se på Streamhub, hvor du kan se denne måneds weekendfilm. Måske findes den i den streamingtjeneste, som du allerede abbonnere på.

Tak fordi du læser med 🙂 Vil du følge mere med i kulturforbørn? - Så kan du følge bloggen på Bloglovin og Instagram.
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor finder I inspiration til kulturoplevelser?