anbefalinger til teenage iben #3





Tre anbefalinger jeg ville give Iben lige nu, hvis hun var teenager



Så har jeg endnu engang samlet en række anbefalinger til teenagerne derude. Jeg har jo selv ingen teenagere endnu. Jeg håber dog, at jeg kan få lov at inspirere dem også til den tid.





Podcasten Det med Liv


Indlægget indeholder reklamelinks


Det er efterhånden rigtig længe siden, at jeg har lavet en anbefaling til teenage Iben. De to foregående kan du finde her og her. Denne gang ville jeg helt sikker anbefale Iben at se, læse og lytte til disse.


Edge of Seventeen

Filmen fra 2016 handler om pigen Nadine, som har det svært efter sin fars død og sin indtræden i teenagelivet med venskaber, der sættes på prøve. Ligesom hendes udseende har stor indflydelse på hendes selvforståelse. En sjov - men seriøs - fortælling om teenagelivets rutsjebaneture. Hailee Steinfeld og Woody Harrelson brænder igennem og spiller fantastisk over for hinanden.


Usynlige Emma

Bogen, skrevet af Terri Libenson, er en grafisk roman om pigen Emma, som er en pige, der ikke bliver lagt mærke til i skolen. Hun er ikke populær. Hun bliver ikke mobbet. Nej, man skal lægges mærke til for at blive mobbet. Emma bliver ikke engang set. Det er en ærlig fortælling om, hvorfor nogle børn og unge er stille, og hvilke kampe de kæmper med i hverdagen.


Det med Liv

Det med Liv er en DR P3 podcast. Historien handler om pigen Liv, som efter en fest på gymnasiet bliver voldtaget. Historien er fortalt som radio drama med stemmer af Emma Sehested Høeg som veninden Mathilde og Neel Rønholt som gymnasielæren Gry. Samtidig er den fyldt med musik, som de unge rent faktisk lytter til, og det giver podcasten en høj grad af autenticitet.