anmeldelse: aya





Poetisk fortælling med smukke illustrationer



Jeppe Hein er en af mine absolut favorit kunstnere. Han formår i mange af sine værker at inddrage børnene via oplevelser og interaktion for på den måde at introducere dem for kunsten og kunstens formåen. I børnebogen Aya har han slået sig sammen med sin hustru Silke Hein. Illustrationerne i bogen lever mere end op til mine forventninger.





Indlægget indeholder reklamelinks


Det mest fantastiske, foranderlige og frygtsomme, jeg har oplevet i mit, er at blive forælder. Det var, at ligge på fødestuen og tage i mod mit nyfødte barn for allerførste gang. Det var, at kigge det i øjnene og mærke dets hjerte slå. Ved begge mine fødsler har der været små komplikationer, som samtidig har skabt forvirring og fortvivlelse. Iben vejede i underkanten, og Emil havde brug for lidt ekstra ilt. Det var dog aldrig på noget tidspunkt livstruende. Men hver dag er der forældre, som oplever større ventede eller uventede komplikationer. Nogle børn vil vokse fra det, andre vil leve med det resten af livet.


Det er disse situationer, som Jeppe og Silke Hein beskriver i deres fælles børnebog Aya. Aya er en poetisk børnebog. Det er fortællingen om en sommerfuglelarves forvandling fra en lille hjælpeløs larve til en smuk blå sommerfugl. Fortællingen udspringer af Jeppe og Silke Heins ældste datters vanskelige start på livet, hvor fødselskomplikationer førte til livsvarigt handicap hos den nyfødte pige. Jeg synes, at Jeppe Heins værker er fængende. De er interessante og kan opleves, selvom man ikke nødvendigvis kender til kunstens præmisser eller kunstnerens historie. Der er en interaktion nu og her. Det formår parret at opretholde i de smukke illustrationer i bogen.


Desværre følger teksten ikke med. Teksten er svær og vil for de flestes tilfælde kræve yderligere formidling. Bogen egner sig dermed perfekt i undervisningen. Men i hjemmene vil den have svære vilkår. Der er ingen tvivl om, at kunstelskere vil finde vej til denne smukke bog. Der er lagt ekstra i bogens tykke omslag, og illustrationerne kommer dermed til deres ret. Det er et kunstværk. Men desværre mere til voksne kunstelskere end til børnene. Her er Water Pavilion eller In is the only way out værker, som i højere grad involverer børnene og introducerer dem for Jeppe Heins helt særlige evner.