anmeldelse: håndbog for superhelte





Der er kommet en ny svensk superhelt til byen



Jeg er vild med grafiske noveller og tegneserier. Samtidig synes jeg, at det kan være svært at finde gode udgivelser til de lidt yngre skolebørn. Håndbog for superhelte er dog et godt bud.





Indlægget indeholder reklamelinks


Mit seneste indlæg handlede om tegneserier med Tintin. Her skrev jeg, hvordan jeg selv ærgrer mig over, at jeg ikke har været tegneseriefan som barn. Derfor vil jeg rigtig gerne inspirere Iben og Emil til at blive tegneserielæsere. Det gælder også grafiske noveller. Inden for de seneste år er der virkelig kommet mange fede grafiske noveller primært til de lidt større børn. Jeg glæder mig helt vildt til at introducere Iben for Mira, Stormhjerte/Hjertestorm og Skæbnemageren. Hun er dog lige lille nok endnu.


Nu er der dog kommet en serie, som Iben er gammel nok til at få læst højt. Der går nok et par år, inden at hun selv kan læse den, men det er jeg faktisk allerede nu sikker på, at hun kommer til. Jeg faldt over den på Instragram i den originale svenske udgave, og blev ellevild da den ene forfatter Elias Våhlund skrev til mig, at den nu var klar til udgivelse på dansk.


Serien handler om pigen Lisa, som bliver mobbet i sin nye skole blandt andet med sine store strittende øre. Derfor sover hun hver nat med hænderne for ørene i håb om, at de langsomt presses længere og længere ind mod hovedet. På biblioteket lyser der pludselig en bog op: Håndbogen for superhelte. Denne vil vise sig, at være med til at løse mange af hendes problemer.


Håndbogen for superhelte 1 og 2 læste vi på to dage. Derefter var jeg slet ikke i tvivl om, at den skulle anbefales i Keiki. Billederne er fantastiske, og vi blev fuldstændig draget ind i universet. Iben synes, at Lisa er super sej. Især når hun reder en dygtig pilot fra et flystyrt. Bøgerne er skabt af Agnes og Elias Våhlund. Den har da også det svenske politiske korrekte med sig, da der bagerst i bogen er nummeret til børnetelefonen med opfordring til, at man fortæller voksne, hvis man bliver mobbet. Jeg forstår ikke helt, om de virkelig er nervøse for, at børn bliver til superhelte. Men de er nok reelt bekymret for, om bogen blandt anmeldere og voksne kan læses som om, at den opfordrer til selvtægt. Det synes jeg ikke, at den på nogen måder gør. Når det er sagt, er det jo fint med oplysning om, hvor børn kan henvende sig med deres problemer.


Har du også børn, som gerne vil i gang med de grafiske noveller, så er Håndbogen for superhelte et virkelig fint sted at starte. Jeg synes, at den både inspirere til at læse flere grafiske noveller, men også tegnerserier generelt. Og selvom sproget ikke er sprogpædagogisk bearbejdet eller redigeret, så er jeg sikker på, at mange børn vil finde den interessant som læs-selv-læsning fra omkring 9-10 års alderen.


Håndbogen for superhelte er modtaget som anmeldereksemplar af Peoples Press.