interview: christine lund jakobsen - hermans have





Interview med forfatteren bag månedens bog - oktober



Christine Lund Jakobsen tager endnu engang fat i en relevant og aktuelt problemstilling i vores samfund. I sin nyeste børnebog Hermans Have spørg hun os, hvorfor vi har tendens til at have fokus på forskelligheder. Hun giver samtidig et bud på, hvor langt man kan komme med åbenhed og fællesskab.





Foto: Christine Lund Jakobsen


Jeg stødte første gang på Christine Lund Jakobsens forfatterskab ved bogen Lillebitte Lili. Bogen ramte mig på en helt særlig måde, da jeg synes, at den formåede at rejse et vigtigt budskab. Christines forfatterskab består i høj grad af disse typer af børnebøger. Det gælder også for månedens bog - Hermans have.


Ideen bag bogen

Ideen til Hermans have kom i de dage, hvor mange flygtninge inden for en kort periode kom til Danmark. "Det virker til, at mange mennesker har en grundlæggende frygt og modstand over for det, vi ikke forstår, eller det, der er anderledes end os selv. Selvom vi er et utroligt rigt og på mange måder heldigt land, så tillader vi os at lukke os om os selv og lade som om, at resten af verdens problemer ikke vedkommer os. Den tankegang havde jeg lyst til at prikke til, så det håber jeg, jeg kan gøre fra min platform - altså ved at skrive en børnebog", svarer hun, da jeg netop spørg ind til ideen bag bogen.


Herman afspejler de personer, som lukker sig inde. Han har en frodig og farverig have, som han har brugt meget tid på at dyrke og pleje. Da der dukker ukendte væsener op langs hans hegn, beder han dem om at forsvinde. Da jorden revner indser han dog langsomt, at han må samarbejde med de fremmede væsener, hvis han ønsker at samle jorden igen. Christine beskriver selv Herman som en mand, der i starten kun ser, hvordan de adskiller sig fra ham. "Han væmmes over deres udseende, fingrene. fødderne eller halen, og er fuldstændig uinteresseret i, hvorfor de beder om hjælp. Først senere går det op for ham, at hvis de nogen sinde skal have styr på jordkloden, skal de udnytte hinandens forskelligheder og arbejde sammen for at lykkes." Det er dette budskab, som Christine præsentere med bogen.


Naturen og en anden fast makker

En anden interessant ting i bogen og i Christines bøger generelt er hendes præsentation af naturen for børnene. Selvom vi bor tæt ved Kalvebod Fællede, så er vores børn primært by-børn, og vi dyrker ikke naturen i særlig høj grad. Christine har en instagram-profil, hvor hun dyrker naturen, blomster og andre planter. Det afspejler sig også i hendes bøger. "Naturen er det sted, jeg henter energi. Jeg elsker at være ude - både i haven og i naturen, så der sniger sig altid nogle naturelementer ind i mine historier - som sneglehuset i Pigen med den sorte kuffert eller billen og fluen i Lillebitte Lilli. Sådan er det også med Hermans Have. Alle de ting, han har i haven - jordbær, ærter, morgenfruer osv. - har jeg også i min have." Det inspirerer børnene til selv at udforske naturen.


Hvis man er fast læser her på kulturforbørn, er man vidst ikke i tvivl om, at jeg synes, at Christine og illustrator Zarah Juul er et godt makkerpar. Zarahs tegninger løfter Christines historier og sammen skaber de nogle finurlige og fantastiske universer. Det var Iben, der i Hermans have lagde mærke til, hvordan Hermans pels skifter farve i takt med at han åbner sig mere op for verden og de ukendte væsener. Det er sådan ting, som børn fanger. Christine håber da også selv på, at makkerparret kan lave endnu flere projekter sammen i fremtiden, hvis timingen er der. "Både Zarah og jeg har hver vores projekter kørende, ud over det vi laver fælles. Men Zarah er supersød, og vi arbejder godt sammen, så jeg håber da bestemt, at vi kommer til at lave noget sammen igen." Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for at høre. Indtil da kan jeg dog nyde Hermans have.


Afslutningsvis spurgte jeg Christine, om hun vil anbefale en anden børnebog, som I læsere af kulturforbørn kan kaste jer over. Christine anbefaler billedbogen "Træet" af Oliver Jeffers. "Den har ikke fået lige så meget omtale som hans (også meget fine) bog "Hjertet og flasken", men fortjener absolut også opmærksomhed. Det er en sjov historie, perfekt til godnatputningen. Og så er jeg bare vild med Oliver Jeffers' lækre stil og evne til at fortælle en god historie med meget få ord." Jeg er meget enig. Træet er en sjov historie, som kan læses med børn i mange forskellige aldre.



Anmeldelse: Hermans have af Christine Lund jakobsen





Hermans have rejser aktuel problemstilling.



Når jorden går under, kan man så rejse sig alene? Hermans have rejser spørgsmålet om, hvordan forskellighed kan være en ressource. Hvorfor er vi bange for det ukendte? Og hvad kan der ske, hvis vi åbner os op?





Reklamelinks til Arnold Busck


Der er ikke noget nyt i, at danske børne- og ungdomsbøger rejser aktuelle problemstillinger i vores samfund. Børnebogen havde indtil den nye strømning med Lille Virgil, Snøvsen og Cykelmyggen Egon primært fokus på det opdragende og lærende element, som børnebøger kan indeholde. Børnebogen fik nu lov til at være sjov, finurlig og ren underholdning. I dag findes der derfor et meget blandet udbud af danske børne- og ungdomsbøger. Hermans have er et godt eksempel på en billedebog, som ønsker at fortælle børnene om reelle udfordringer i vores samfund samtidig med, at den er farverig og finurlig. Det er det, som får denne bog til at fungere så godt.


Herman er en enspænder, der elsker at passe og pleje sin store have bag de høje mure. Her kan han dyrke jorden, præcis som han ønsker det. Da der en dag opstår en rumlen i jorden, og ukendte væsener begynder at dukke op omkring murene, fastholder Herman i første omgang sin ret til at have haven for sig selv. Men da katastrofen for alvor indtræffer, er Herman tvunget til at samarbejde med de ukendte væsener. Sammen formår de mere, end de kunne hver især.


De fleste mennesker trives med faste vaner og rutiner. Vi lærer fra starten af vores forældreskab, at børn skal opdrages med renlighed og regelmæssighed. Vi søger det genkendelige. Børn lærer dog samtidig, at alle må være med. At man gerne må sige nej tak til at lege lige nu, men ikke nej gang på gang. Lige præcis dette rammer historien om Hermans have perfekt ned i. Som forældre kan man spejle sig i Herman. I hans behov for at beskytte sin egen have og være kritisk over for det fremmede, som bryder med regelmæssigheden. Mens børnene derimod kommenterer på Hermans behov for at holde de andre udenfor. Han vil ikke engang låne sin cykel ud, selvom han ikke selv bruger den lige nu. Det er grobund for en god dialog børn og voksne i mellem, hvor især de voksne får noget at tænke over.


Hermans have er illustreret af dygtige Zarah Juul, som med sine farverige og finurlige tegninger skaber et univers, som står i modspil til den lidt dystre fortælling. Hermans have er flot og frodig. Jorden er fuld af farver. Væsenerne er anderledes - men aldrig uhyggelige. Det gør, at historien om Herman imødekommer sit brede publikum. Børn helt ned til 2-års alderen vil finde tegningerne sjove, og samtidig kan den lægge til grund for større dialoger i folkeskolens ældre klasser.


Bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Forlaget Vild Maskine