anmeldelse: jagten på lykken





Hvordan bliver man lykkelig?



Er det dem, som smiler mest på deres Facebook billeder, som er mest lykkelige? Og hvorfor sammenligner vi os så meget med hinanden? Det er spørgsmål som forestillingen Jagten på Lykke stiller børn og voksne.





Den store jagt på lykken Foto: Natascha Thiara Rydvald


I forbindelse med teatrenes annoncering af forestillinger for sæsonen 2017/2018 havde jeg blandt andet fremhævet Den store jagt på lykken, som Teater Hund & Co sætter op. Jeg blev derfor rigtig glad, da Iben og jeg blev inviteret ind at se forestillingen. Dette på trods af, at jeg med mine parkeringsevner måtte stille bilen en godt stykke fra biblioteket på Rentemestervej, og vi derfor var nødt til at gå lidt langt.


Den store jagt på lykken er en forestilling, som griber fat i problematikken omkring sociale medier og os forældres promovering af os selv og vores børn. En problematik som blandt andet også Christine Lund Jacobsen har beskrevet i en af Ibens yndlings historier om Lillebitte Lilli.


Teater hund og Co. fortæller historien om mor og far, som gerne vil være lykkelige - og helst endnu lykkeligere end naboerne ser ud på Festklub! (Facebook). Sønnen får dog nok af sine forældres søgen på lykken og drager hjemmefra ud på egen hånd. Forestillingen er en traditionel hjem-ud-hjem fortælling proppet med små humoristiske indslag. En dreng på tredje række kluklo flere gange, så meget at vi andre i salen også begyndte at grine. Iben synes dog, at forældrene i stykket skabte sig. Jeg er enig med hende i, at det til tider kammede lidt over.


Forestillingen henvender sig til børn fra 5-12 år. Iben er lige fyldt fem, og derfor er det ok, at hun ikke forstod det hele. Scenografien var flot, og lys og lyd fulgtes godt ad. Bagkulissen var fast med mulighed for at flytte rundt på møblerne, så Iben var en anelse forvirret over, at de boede på en vej. Til gengæld lagde hun med sin store barnefantasi slet ikke mærke til, at sønnen var halvanden hoved højere end både mor og far. Det var kun mig som voksen, der synes at den ellers dygtige Zaki Nobel Mehabil var en smule fejlcastet rent fysisk.


Men så kan jeg jo heldigvis lærer af børnenes fantasi og åbenhed. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg tog en del refleksioner om mit eget forældreskab med ud fra teateret. Jeg var dog godt tilfreds med Ibens svar, da jeg spurgte hende, om jeg virkede lige så tossede og mentalt fraværende som Zakis forældre. Det synes hun nemlig heldigvis ikke. Den store jagt på lykken spiller på biblioteket på Rentemestervej indtil den 4. november. Samme sted i samme kulisser spiller Teater Hund og Co. deres voksenforestilling Drømme om noget andet, som bringer samme tematik op.