anmeldelse: pelle halleløs





Genfortællinger af Pelle Haleløs er nutidige



Genfortællingerne af historierne om Pelle Haleløs er nutidige og mere nuttede end originalerne. De fastholder dog fokus på temaerne om fællesskab og mobberi, som jeg selv husker fra historierne som barn.





Indlægget indeholder reklamelinks


Vi har været tilbage på arbejde, på SFO og i vuggestue i over to uger nu. Det føles derfor allerede, som om ferien er ret langt væk. Både Emil og Iben fik en feriegave af farmor og farfar, inden bilturen gik mod Italien. Tre gode bøger som vi kunne læse på ferien. Det var et hit. Emil fik to nye Gurli Gris bøger. Han elsker de bøger.


Iben fik en nyudgivelse af historierne om Pelle Haleløs af Åsa og Michael Rönn efter Gödsta Knutssons fortællinger om Pelle Haleløs. Jeg havde pakket et kæmpe net med alle vores yndlings billedbøger: Cykelmyggen Egon, Lillebitte Lili og fodboldbøger med Christian Eriksen og Yussuf Poulsen. Der var jo VM under vores ferie, så der blev set og talt meget om fodbold. Men vi fik ikke læst særlig meget i alle de bøger, som jeg havde taget med. Iben ville nemlig gerne læse Pelle Haleløs igen og igen. Ja, jeg tror faktisk, at vi nåede at læse minimum et kapitel om dagen.


Pelle Haleløs er en lille landsbykat, som fik bidt hallen af som unge (deraf navnet). Ved et tilfælde kommer han til storbyen, hvor han bliver en del af en lille familie med børnene Olle og Birgitte. På veje og i baggårde hænger han ud med kvarterets andre katte. Genfortællingerne af Pelle Haleløs handler om venskab. Historierne er sat i en moderne kontekst blandt andet i historien om den populære sangkonkurrence, som kommer til byen. Det er ren x-faktor. Og selvom Pelle stadig udsættes for mobberi af katten Mons, så gør de nye illustrationer af Ingrid Flygare universet lidt mere nuttet end i de originale historier, som jeg selv læste som barn. Det gør historierne egnet helt ned til 4 år .


Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at læse meget mere i bogen om Pelle Haleløs. Så sent som igår aftes lå vi på sofaen og læste om, hvordan Pelle møder den tarvelige kat Mons, den altid glade Maja og alle de andre katte i kvarteret. Jeg nød det også.