anmeldelse: mary poppins vender tilbage





Mary Musical



Mary Poppins vender tilbage er storslående og flot. Den bruger de moderne teknikker på eksemplarisk vis. Alligevel tryllebandt den ikke de to seksårige, som gjorde mig selskab i biografen.





Foto: Disney


Jeg er kæmpe musicalfan. De seneste år især film-musicals. Da jeg ikke har meget tid til at komme i teateret. Hvor mange nok har set Grease virkelig mange gange, så er jeg efterhånden op på ligeså mange visninger af La La Land. My fair lady, The Sound of music, Mamma mia! og Fame - Jeg kunne blive ved. Jeg glæder mig desuden rigtig meget til at se A star is Born.


Da jeg foreslog Iben og hendes veninde, at vi skulle ind og se Mary Poppins vender tilbage, havde jeg dog ikke tænkt over, at det er en musical. For dem af jer som følger med på Instagram, ved I allerede, at jeg var meget i tvivl om, hvad jeg synes om filmen umiddelbart efter. Jeg kunne bare ikke sætte en finger på det.


I Disneys “Mary Poppins vender tilbage,” en helt ny musical og fortsættelse til den oprindelige film, vender Mary Poppins tilbage for at hjælpe den næste generation af familien Banks med at finde den livsglæde og sans for eventyr, som er forsvundet ud af deres liv efter børnenes mor er død.


Den er flot. Den er storslået. Den er eventyrlig. Teknikken er flot og moderne. Men, pigerne synes samtidig, at den var lidt kedelig. De sad uroligt i sæderne. I starten kunne jeg ikke forstå hvorfor. Var tempoet for lavt? Nok ikke. Men hvad så? De genfortalte efterfølgende historien, så de havde forstået den. Iben har efterhånden set en del film, der ikke er tegnet, så det kunne heller ikke være derfor.


Og så, efter noget tid, gik det op for mig, at de nok ikke er musicalfan. Pigerne faldt simpelthen ud af filmen, når 3-4 minutters sang og dansenumre kom på skærmen. Især sangen hos Mary Poppins excentriske kusine Topsy, synes de var meget lang. Skaberne bag historien er Rob Marshall, David Magee og John DeLuca, som også står bag film-musicalen Into the woods fra 2014, som også har Emily Blunt på rollelisten. De giver god plads til de musiske indslag.


Jeg er forgabt i Lin-Manuel Miranda (yes, min Spotify wrap up for 2018 viser, at jeg har lyttet mange timer til musikken fra Broadway musicalen Hamilton), men det var de altså ikke. Så hvad gør en god musical for børn? Jeg er stadig i tvivl. Så nu må vi i gang med Annie, Mary Poppins og The wizard of Oz (både originalerne og genindspilningerne. Jeg slipper aldrig en mulighed for James Franco på skærmen). Måske ender anmeldelsen et helt andet sted på et andet tidspunkt, men for nu tryllebandt den mere en 32 årig mor end to seksårige piger.


Mary Poppins vender tilbage ✩✩✩